Snak om det!

Forløbet skal give eleverne redskaber til at tale om de ting, der er svært og som måske kan gøre ondt. Eleverne skal lære at sætte ord på deres følelser samt øve sig i at sætte sig i en andens sted.

 

Lektion 1 og 2

Introduktion (5 min.)

I denne lektion skal eleverne høre podcasten ”Dråben”, der handler om en dreng, der har været udsat for gruppevold, og som har svært ved at finde en plads i fællesskabet. 

Skriv følgende dagsorden på tavlen:

  1. Lyt til podcasten ”Dråben” (20 min.)

  2. Gruppearbejde: arbejde med spørgsmål til ”Dråben” (45 min.)

  3. Fælles opsamling i klassen (20 min.)

Øvelse 1: Lyt til podcasten ”Dråben” (20 min.)

I fællesskab skal I lytte til podcasten ”Dråben”. Podcasten handler om en dreng, der har svært ved at finde sin plads i fællesskabet og til sidst tager konsekvenserne af det.

Du kan lytte til podcasten her:

Øvelse 2: Gruppediskussion: Dråben (45 min.)

I grupper skal eleverne diskutere følgende spørgsmål til ”Dråben”:

  • Hvad gør Kuluk for at få det bedre?

  • Hvad ville du have gjort i den samme situation?

  • Hvad ville du gøre anderledes?

  • Hvis du var Kuluks ven, hvad ville du råde ham til?

Print eventuelt spørgsmålene ud til eleverne.

Del eleverne i grupper på tre-fire personer. Eleverne skal skrive stikord til deres svar ned, så de kan fremlægge svarene for klassen. En repræsentant fra gruppen, skal fremlægge gruppens svar for hele klassen. Gruppen kan selv vælge, hvem det skal være.

Øvelse 3: Fælles diskussion af spørgsmål (20 min.)

I fællesskab skal I diskutere spørgsmålene til ”Dråben”. Tag et spørgsmål ad gangen, og vær særlig opmærksom på, hvilke følelser og reaktioner eleverne giver udtryk for. Skriv til sidst elevernes råd til Kuluk op på en planche og hæng den op i klassen.

Spørgsmål:

  • Hvad gør Kuluk for at få det bedre?

  • Hvad ville du have gjort i den samme situation?

  • Hvad ville du gøre anderledes?

  • Hvis du var Kuluks ven, hvad ville du råde ham til?

 

Lektion 3

Introduktion (5 min.)

I lektion 3 skal eleverne blive bevidste om, hvem i deres liv, der er deres ressourcepersoner, og skrive en fiktiv besked til denne person.

Skriv følgende dagsorden på tavlen:

  1. Individuel brainstorm over ”Hvem er mine ressourcepersoner?” (15 min.)

  2. Skriv en sms til en af dine ressourcepersoner (20 min.)

  3. Fælles opsamling i klassen (15 min.)

Øvelse 1: Individuel brainstorm ”Hvem er mine ressourcepersoner?” (15 min.)

I første øvelse skal eleverne blive bevidste om, hvem de kan gå til, hvis de har det svært eller hvis de har brug for hjælp. At kende sine ressourcepersoner, er en del af det handleberedskab, der kan være med til at få et menneske igennem en krise, og det er derfor godt at blive bevidst om.

Start øvelsen med at tale om, hvad en ressourceperson er. En måde at forklare det på, kan være følgende:

En ressourceperson er en, man altid kan gå til og tale med om det, der er svært eller hvis man er ked af det.

Det er en person man har tillid til – det kan eksempelvis være en lærer, en ven eller et familiemedlem.

Mine ressourcepersoner er __________ (giv et eksempel på en af dine ressourcepersoner).  

Kan I komme med andre eksempler på personer, der hjælper jer, når I har det svært eller er kede af det?

Ovenstående er bare et eksempel på, hvordan du kan forklare, hvad en ressourceperson er. Men du er selvfølgelig velkommen til at forklare det på din helt egen måde. Det vigtigste er, at eleverne forstår, hvad en ressourceperson er, inden de går i gang med opgaven.

  • Uddel et stykke brainstormpapir til eleverne.

  • Individuelt skal eleverne skrive, hvem deres ressourcepersoner er. Det vil sige, hvem de vil kontakte, hvis de har det svært. Du må gerne hjælpe de elever, der har svært ved at finde ud af, hvem deres ressourcepersoner er.

  • Efterfølgende skal eleverne rangliste deres ressourcepersoner fra brainstormen i skemaet på brainstormpapiret. De skal rangliste alt efter, hvem de først vil kontakte – fx 1. moster, 2, bedstemor osv.

Øvelse 2: Skriv en sms til en ressourceperson (20 min.)

I øvelse 2 skal eleverne skrive en fiktiv sms til en af deres ressourcepersoner.

De kan vælge at skrive beskeden på deres egen telefon eller på papiret med billede af en mobil. SMS’en skal ikke læses op for nogen, den er helt privat. 

I sms’en skal eleverne skrive, hvorfor netop den person er deres ressourceperson. De kan også vælge at skrive om en oplevelse, de har haft og som de gerne vil dele med deres ressourceperson.

Pointen med øvelsen er, at eleverne lærer at sætte ord på deres følelser – uanset, hvilken slags følelse, det er. Det er vigtigt, at eleverne ikke oplever sig presset til at skrive noget, som de endnu ikke er parate til at dele med andre – eksempelvis en voldsoplevelse.

Øvelse 3: Fælles opsamling i klassen (15 min.)

Efter eleverne har skrevet en sms til deres ressourceperson, kan stille du følgende spørgsmål til klassen:

  • Er der nogen, der har lyst til at fortælle, hvem jeres ressourcepersoner er?

  • Hvorfor har I netop valgt de ressourcepersoner, som I har?

Det er valgfrit, om eleverne har lyst til at svare, og det er vigtigt, at de ikke bliver presset til at sige noget, hvis de ikke har lyst.

Slut timen af med en fælles brainstorm over, hvem man kan kontakte, hvis ikke, man kan få fat i sine ressourcepersoner. Skriv elevernes forslag på tavlen/smartboard eller lignende.

Informér eleverne om de officielle hjælpeinstanser; Politi, Najorti og Tusaannga.

 
 

DIN FORBEREDELSE

  • Læs forløb igennem

  • Print dokumenter

  • Find materialer

VARIGHED

3 lektioner

FAG:

Personlig udvikling og grønlandsk

MATERIALER

  • Storskærm/smartboard eller lignende

  • Print spørgeark

  • Print brainstorm-papir

  • Print mobilpapir

  • Et stykke A3 papir

MÅL

  • Styrke elevernes evne til at sætte ord på følelser

  • Eleverne skal blive bevidste om egne ressourcepersoner

  • Eleverne skal rustes til at respondere hensigtsmæssig på egne og andres følelser

LÆRINGSMÅL

  • Kan bruge sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, formidling af viden og manipulation samt har viden om sprogets poetiske funktion (grønlandsk, mellemtrin)

  • Kan lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling i samtale og dialog (grønlandsk, udskoling)

  • Har de menneskelige færdigheder, som er nødvendige for at udvikle og opretholde forskellige mellemmenneskelige forhold (Personlig udvikling)