Udsat for vold?
Her kan du få hjælp…
Hvis du har været udsat for vold, kan du søge hjælp her.
Husk at vold er mange ting – det kan være fysisk såsom at blive sparket eller slået. Det kan være psykisk såsom gentagende gange at blive ydmyget eller nedgjort. Det kan også være digital vold, hvor man modtager digitale trusler eller får delt nøgenbilleder.
Hvis du er i tvivl, om det er vold, du er blevet udsat for, er det bedre at søge hjælp én gang for meget end én gang for lidt.
Politiet
AKUT
Hvis du akut står i en voldssituation, skal du tage kontakt til politiet. Det kan fx være, at du er vidne til en slåskamp eller du selv er blevet slået.
Akutnummer: 70 14 48
VOLDEN ER SKET
Politiet kan også hjælpe efter volden er sket. Fx hvis du er blevet slået, kan du også melde det efter det er sket. Det kan også være, at du er blevet udsat for seksuel vold som fx seksuelle overgreb, så er det også vigtigt, at du tager kontakt til politiet.
Vagtcentral: 70 14 48
TIL FAGPERSONER: SEKSUELLE OVERGREB
Hvis du som fagperson får mistanke om, at et barn er blevet udsat for seksuelle overgreb, kan du få råd og vejledning hos Politiets Overgrebssektion på følgende nummer.
Rådgivningstelefon: 25 54 34
Najorti
Najorti er en børnebisidningsordning, der kan hjælpe dig, hvis du bliver udsat for vold eller føler dig utryg, der hvor du bor.
Najorti kan hjælpe dig med at tage kontakt til kommunen, så din situation kan ændre sig. Det er gratis at ringe til najorti-telefonen, og du kan ringe, selvom du ikke har mere tusass.
Ring eller sms: 29 00 28
Tusaannga
Tusaannga er et anonymt tilbud, hvor du kan få telefonisk rådgivning.
Tusaannga kan hjælpe dig, hvis du har brug for at tale om noget, der er svært for dig. Det kan fx være, at du bliver mobbet i skolen eller du føler dig alene. De kan også rådgive dig, hvis du er blevet udsat for vold.
Det er gratis at ringe til Tusaannga, og derfor kan børn og unge uden tusass stadig ringe. Tusaannga har døgn åbent.
SMS: 18 99
Telefon: 80 11 80
Alliaq
Alliaq er et gratis og landsdækkende tilbud til dig, der ønsker at ændre din måde at reagere på, så du ikke skader dine nærmeste. Alliaq tilbyder terapeutiske samtaler til både mænd og kvinder, der er fyldt 18 år.